Forside
Steder
Aktiviteter
Tips
Kultur
Sex
Transport
Fly/hotel
Kort
App
Om/sitemap
Lad være med at drikke postevand på din ferie i Thailand. Køb i stedet flaskevand. Selvom postevandet mange steder renses efter alle kunstens regler, så er der ingen grund til at risikere at skulle rive flere dage ud af kalenderen i din ferie. Postevandet kan dog godt bruges til tandbørstning.
Ligesom i Danmark er drikkepenge i Thailand inkluderet i prisen for tjenesteydelser i servicefag, som fx taxikørsel og servering på restauranter. Så normalt er der ingen forventning om yderligere betaling, omend drikkepenge ofte vil blive modtaget med taknemmelighed. Men der er undtagelser, læs mere om at give drikkepenge i Thailand.
Se mere af Thailand. Du kan nemt rejse mellem de sædvanlige turiststeder med fly, tog og bus, men hvis du lejer en bil, kan du besøge steder, som ikke vrimler med turister, og du er også mere fleksibel, hvis du vil besøge seværdigheder, fordi du kan komme, inden turistbusserne ankommer.
Der går sjældent en uge, uden man kan læse en eller flere nyheder om udlændinge, der er faldet ud over en altan i et turistområde i Thailand. De fleste dør af det. Læs mere om, hvad der gør altanerne i Thailand så farlige.
Undgå at komme i klammeri eller i en ophedet diskussion med en thai, når du er på ferie i Thailand. Det kan nemt ende med at blive en ferie, du aldrig glemmer.
Thaierne bruger ikke toiletpapir som os. Du finder ganske vist toiletpapir på alle toiletter til vesterlændinge, men du finder også en numsebruser, og sådan en er rent faktisk mere hygiejnisk at bruge end toiletpapir. Læs mere om numsebruseren.
Det kan være ganske fornøjeligt at bade i det dejligt varme vand ved de thailandske strande, men det kan også være farligt. Lær bl.a. at genkende et hestehul ved stranden, og hvordan du overlever mødet med et hestehul.
Scooteren er et familiekøretøj i Thailand, og det kan synes både nemt og praktisk at leje sådan en i din ferie, men det kan være farligt. Også med dem der er større end den her på billedet. Læs, hvorfor du måske bør undgå at leje en scooter.
Thailands regler for receptpligtig medicin er langt fra så skrappe som de danske, så du kan ofte købe medicin i håndkøb, selvom den herhjemme ville kræve recept. Selv hvis der er receptpligt på medicinen, kan du ofte sagtens købe den uden recept.
De fleste priser i Thailand er til forhandling. Få gode råd til, hvordan du får priserne pruttet ned til et mere fornuftigt leje end den oplyste pris. Den kan nemlig sagtens være to til tre gange højere end den reelle pris.
På mange af feriestederne i Thailand finder du et stort udvalg af tatovører, og priserne er typisk mindre end det halve af, hvad en tatovør med samme erfaring vil tage hjemme i Danmark. Uanset om du vil have en lille numsetatovering, et sleave eller en stor ryg-tatovering.
Med Rabbit Card kan du spare tid og penge, når du rejser, spiser og køber ind i Thailand. Oprindeligt var Rabbit Card udelukkende et rejsekort til brug i Bangkoks Skytrain, men nu kan det også bruges andre steder og til indkøb.
Læs om sikkerhed på rejsen til Thailand som almindelig turist og som backpacker. Det er ikke kun løver, der går efter den svageste i flokken, det gør menneskelige rovdyr også. Få praktiske råd om, hvordan du undgår tyverier og bedragerier, og hvordan du i det hele taget sikrer dig bedst muligt på din ferie i Thailand.
Du vil sandsynligvis møde både tiggere og børn, der sælger blomster, på din ferie i Thailand. Læs, hvorfor du ikke bør give penge eller købe noget af børnesælgere - de er typisk ofre for menneskehandel, og de får ikke selv glæde af dine penge.
Der er indført rygeforbud på 24 populære strande i Thailand. Ryger du på stranden, kan det koste op til 1 år i fængsel og/eller en bøde på 100.000 baht. Der er oprettet rygezoner på de pågældende strande.
Nogle hoteller opkræver et såkaldt joiner fee, hvis du tager en gæst med på værelset. Den ekstra pris kan nemt overstige det, som du skal betale din gæst. Læs, hvordan du undgår den ekstra udgift.
Solcreme er en vigtig del af din ferie i Thailand, hvis du vil undgå afskallet, rød hud og mindske risikoen for hudkræft. Solens UV-stråler er meget kraftigere i Thailand end i Danmark og på de Sydeuropæiske badestrande. Læs mere om beskyttelse mod solen i Thailand.
Lad være med at bruge dit danske simkort til mobilen eller tavlecomputeren på din ferie i Thailand. Det kan hurtigt blive en meget dyr fornøjelse. Køb i stedet et thailandsk simkort. Det er både nemt og billigt at få et thailandsk simkort til mobil og/eller data.
Skræddersyet tøj kan være meget billigt i Thailand - under 500 kroner for en festkjole eller for et sæt bestående af bukser, jakke, skjorte og slips. Hertil kommer, at leveringen er lynhurtig. Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på for at få mest muligt udbytte af dit nye tøj, læs mere.
Hvis du skal have forlænget visa eller af andre grunde skal bruge offentlige myndigheder i Thailand, så skal du være opmærksom på, at de holder lukket på en lang række helligdage og mærkedage.
Pak let, det er nemt og billigt at få vasket tøj på din ferie i Thailand. Så der er ingen grund til at fylde kufferten op med tøj for at have rent tøj til hele ferien. Du kan i stedet nemt og billigt få vasket tøj i Thailand. Tag blot tøj med til 2-4 dage, så har du ekstra plads i kufferten til souvenirs på tilbagevejen.
Thailand byder på sol, varme – og myg. Læs om vaccine mod malaria og andre myggeoverførte sygdomme, og hvordan du undgår at blive overstukket af de blodtørstige bæster. Du kan også læse hvordan du mindsker generne, hvis du alligevel bliver stukket.
Bæredygtig turisme i Thailand kan lyde som et oxymoron, fordi flyrejsen udleder en masse CO2, men det er faktisk muligt at holde bæredygtig ferie i Thailand. Læs mere om problemerne med masseturisme og bæredygtig turisme i Thailand, og hvad du kan gøre for at mindske dit aftryk på naturen.
Besiddelse af euforiserende stoffer straffes meget hårdt i Thailand, og der er ikke noget, der hedder til eget forbrug. Læs, hvorfor du skal undgå enhver form for narkotika i Thailand.
Lad være med at leje jetski i Thailand. Mange af udlejerne er nogle banditter, og du risikerer at få en virkelig ubehagelig oplevelse med trusler og afpresning, hvor du kan ende med at skulle betale over 10.000 kroner for en gammel skade, der var på jetskien, inden du lejede den. Læs mere om problemet med jetski-banditterne.
Nogle steder forskelsbehandles turister, og andre steder kan du ikke regne med de opgivne priser. Læs om dobbeltpriser og om priser, hvor det gælder om at læse det med småt, så du undgår en ubehagelig overraskelse.
Det vrimler med hajer i Thailand, menneskelige hajer. De er parat til at sætte tænderne i dig for at tjene kommission fra forretninger, go go-barer m.m., og du får lov at betale. Læs hvordan, du undgår hajerne.
Når du går på internettet via fremmede opkoblinger, så kan du risikere, at uvedkommende lytter med på, hvad du laver. Faren er størst med gratis wi-fi-forbindelser på offentlige steder, som fx restauranter. Læs, hvordan du beskytter dig.
I thailandske supermarkeder og storcentre finder du typisk en food court; det er et restaurationsområde med mange små køkkener og et fælles spiseareal. Her kan du få både god og billig mad. En food court svarer til de thailandske gadekøkkener men tilbyder mere ordnede forhold og bedre hygiejne.
Det er surt at få ødelagt en del af ferien i Thailand på grund af maveforgiftning eller turistdiarre. Den slags kan opstå som følge af fremmede bakterier, vira og parasitter samt manglende hygiejne. Læs hvad du kan gøre for at minimere risikoen, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Nu kan du lovligt blive høj på din ferie i Thailand. Det er nu tilladt at dyrke, købe og sælge og ryge eller indtage diverse cannabis-produkter i Thailand. Dog med visse forbehold, som det er vigtigt, at du kender. Læs mere...
Pas godt på dit pas. Du skal reelt altid have dit pas på dig, når du er i Thailand, så du kan fremvise det til politiet. Læs om en alternativ mulighed, og hvorfor du ikke skal aflevere dit pas til fremmede, såsom udlejere af scootere. Vær også opmærksom på, at politiet ikke nødvendigvis er dine ven.
Du kan købe street food og andet godt fra gadekøkkener, madboder og madvogne overalt i Thailand, dog især i byområder. Det kan være hele måltider eller snacks som de friturestegte hønsefødder på billedet. Læs mere om Thailands lækre street food, der kan være bedre end maden på dyre restauranter til trods for meget lave priser.
Hvis det at sidde på en bar og nyde en kold øl er en nødvendighed for at holde varmen ud; hvis du vil have vin eller øl til maden; eller hvis nattelivet på diskoteker og barer er en vigtig del af ferien, så skal du måske planlægge din ferie, så du undgår visse dage.
Uheld og ulykker kan ske, uanset om du er i Danmark eller i Thailand. Du får her telefonnumre m.m. til politi, ambulance og andre der kan hjælpe, hvis du får problemer på din ferie i Thailand. Gem numrene og oplysningerne på din mobil.
Få besked om nye artikler ved at følge Rejse til Thailand på eller ved at følge sidens feed .
Har du sabbatår? Er du blevet pensionist? Eller har du bare en lang ferie, som du vil bruge til en tur rundt i Thailand? Få hjælp til planlægning af en lang ferie rundt til forskellige steder i Thailand. Jeg giver dig gode råd og forslag til steder at besøge og til aktiviteter og udflugtsture.
En massage er et populært tidsfordriv for turister i Thailand. Udbuddet er stort, det er billigt (som regel), og du kan vælge mellem mange forskellige former for massage, fx thai massage (nuad thai) og oliemassage. Læs mere om de forskellige massager og prisniveauet.
Annonce:
Jeg har samlet en række priser på forskellige varer og ydelser, så du får mulighed for at vurdere, hvor meget du skal regne med have med til lommepenge til ferien i Thailand. Læs om prisniveauet, og find priser i forskellige kategorier som fx mad og drikke, beklædning, velvære og diverse fornødenheder.
Du kan veksle til baht i banker og vekslingsbutikker som fx Forex, men det kan ikke anbefales. Dels er det ikke gratis, selvom de prøver at give det indtryk, og dels er det ikke så sikkert. Læs, hvad der er mest fornuftigt, når du skal have fat i thailandske baht.
Skræddersyet tøj er meget billigt i Thailand. Få gode råd til valg af skrædder, og læs om nogle af faldgruberne i form af fx returkommission, dårligt arbejde og en leveringsservice, som slet ikke er en service.
Thailand byder på sol, varme – og myg. Læs om vaccine mod malaria og andre myggeoverførte sygdomme, og hvordan du undgår at blive overstukket af de blodtørstige bæster. Du kan også læse hvordan du mindsker generne, hvis du alligevel bliver stukket.
Se, hvad sker der, når de ellers mådeholdne buddhistiske munke slår sig på flasken. Kører du cirka 500 km mod nordøst fra Bangkok, længe efter kragerne og andre turister er vendt om, kan du finde et tempel bygget af flasker.
Patong er den mest populære ferieby på Phuket. Her finder du en 2½ km lang strand, muligheder for shopping og om aftenen underholdning på den farvestrålende Bangla Road. Læs om Patongs mange tilbud til såvel familier som til enlige rejsende.